ANNONCE
Et batteri har umiddelbart en enkel opgave: Det lagrer energi, indtil der er brug for den. Men når batterilagring flytter fra mobiltelefonen og elbilen til virksomhedens energisystem, bliver opgaven langt mere kompleks.
Her er det ikke nok at kunne gemme mange kilowatt-timer. Systemet skal også vide, hvornår det giver mening at oplade, hvornår energien skal frigives, og hvordan batteriet skal spille sammen med virksomhedens øvrige installationer.
Derfor er moderne batterilagring i lige så høj grad et spørgsmål om styring og data som om selve battericellerne.
Batteriet er kun én del af systemet
BESS står for Battery Energy Storage System. Ordet system er værd at hæfte sig ved, for et industrielt batterianlæg består af flere komponenter, som skal arbejde sammen.
Batteripakkerne står for selve lagringen. Inverteren håndterer konverteringen mellem jævnstrøm og vekselstrøm, mens styringen blandt andet er med til at afgøre, hvordan anlægget skal reagere på skiftende behov.
Det er denne koordinering, der gør teknologien interessant.
Forestil dig en virksomhed med solceller på taget. Midt på dagen kan produktionen være høj på et tidspunkt, hvor virksomhedens eget forbrug er lavere. Senere falder solproduktionen, mens forbruget måske stiger. Et batteri gør det muligt at flytte noget af energien i tid, men det kræver styring at beslutte, hvornår opladning og afladning skal finde sted.
Flere installationer kræver fælles styring
Virksomheders energisystemer bliver gradvist mere sammensatte. Solceller producerer strøm, elbiler skal oplades, og produktionen kan skabe store variationer i belastningen gennem dagen.
Hver installation kan være velfungerende isoleret set og stadig skabe udfordringer, hvis den ikke koordineres med resten.
En række elbiler, der begynder at lade samtidig med et højt produktionsforbrug, kan eksempelvis påvirke virksomhedens samlede effektbehov. Har virksomheden samtidig batterilagring og lokal elproduktion, bliver spørgsmålet derfor, hvordan de forskellige ressourcer skal prioriteres.
Intelligent styring kan blandt andet arbejde med information om:
- aktuelt elforbrug
- lokal elproduktion
- batteriets ladetilstand
- belastningen fra eksempelvis ladestandere
- den ønskede driftsstrategi.
Det betyder ikke, at systemet frit kan optimere efter alle tænkelige parametre. Strategien skal defineres ud fra den konkrete installation og de tekniske og økonomiske rammer.
Softwaren bestemmer, hvilken opgave batteriet løser
Det samme batteri kan i princippet have forskellige roller. I én virksomhed kan hovedformålet være at gemme egen solproduktion. I en anden kan batteriet bruges til at håndtere belastningstoppe, mens backup eller deltagelse i relevante energimarkeder kan være interessant andre steder.
Det er netop derfor, styringen er central. Et batteri kan ikke samtidig disponere den samme kapacitet ubegrænset til alle formål. Hvis en bestemt mængde energi skal være til rådighed som reserve, påvirker det eksempelvis, hvor meget kapacitet der kan anvendes til andre opgaver.
HyBESS arbejder med batteriløsninger og egen styringsteknologi, som kan kommunikere med forskellige dele af energisystemet. For virksomheder, der vil undersøge teknologien nærmere, beskriver virksomheden opbygning og anvendelsesmuligheder for et BESS anlæg.
Muligheder som energiarbitrage og ydelser på energimarkederne bør dog ikke opfattes som en automatisk indtjening, blot fordi virksomheden installerer et batteri. Resultatet afhænger blandt andet af anlæggets dimensionering, driftsstrategi, tekniske krav og de aktuelle markedsvilkår.
Det interessante teknologiske skifte ligger derfor ikke alene i, at virksomheder kan installere stadig større batterier. Det ligger i, at batteriet kan blive en aktiv komponent mellem produktion, forbrug, ladestandere og elnet. Når energistrømmene styres som ét samlet system, er lagerkapaciteten kun begyndelsen på historien.
